Vintage Paint kalkmaling – Dusty Green
Dusty Green er en afdæmpet og støvet grøn nuance med et blødt og roligt udtryk. Farven har et let gråligt skær, som giver den et sofistikeret og tidløst præg uden at virke kraftig eller dominerende.
Kan nemt tones op eller ned alt efter din personlige stil eller for at skabe nuanceforskel på dine projekter. F.eks en væg i originalfarven og et møbel i en tone mørkere eller lysere. Dusty Green egner sig til både vægge, møbler og dekorative elementer og matcher særligt godt med jordfarver, beige toner og naturlige materialer.
På møbler, rammer, spejle m.m.:
Malingen er ideel til at skabe et autentisk vintage-look. Slib eventuelt let på kanter og hjørner efter tørring for et patineret udtryk. For en vaskbar og slidstærk overflade anbefales efterbehandling med voks. Brug evt. farvet voks for at fremhæve detaljer og skabe ekstra dybde og effekt.
På vægge:
Giver en flot, rolig og mat overflade med et eksklusivt udtryk. Ønskes et mere holdbart resultat, kan væggen efterbehandles med lak.
Rækkeevne er ca. 1 m² pr. 100 ml ved 1 lag maling.
Som hovedregel rækker én bøtte kalkmaling på 700 ml til maling af en kommode eller et almindeligt skab, afhængigt af overfladens sugeevne og struktur.
Leveringstid: 1-3 hverdage
Max 7 hverdage for 2,5 liter